Jyderup Kollegiet køber Søbæksgården
Hovedbygningen på gården bliver den fremtidige lederbolig.
Købet åbner adgang for realisation af mange planer
Et stort ønske er gået i opfyldelse for Jyderup Realskoles Kollegium: styrelsen har skrevet købekontrakt med gårdejer Johannes Christensen, Kvamvej 10, Jyderup, om køb af Søbæksgården og dens tilbageværende jordtilliggender på godt 13 tønder land. overtagelsen sker pr. december termin 1972
Ønskets opfyldelse var i hvert fald nødvendigt for at kunne realisere fremtidig planlægning for realskolens kollegium. Søbæksgårdens nærmeste nabo ved jordarealerne. Det er tidligere omtalt, at det mest påkrævende er halbyggeri, i det skolens nuværende gymnastiksals størrelsesforhold nærmest er blevet en parodi i forhold til det årligt stærkt stigende elevtal.
Søbæksgården
Billedet her fra Erik Filthuth
Langsigtet disposition
- Betyder købet af Søbæksgården at De nu kan begynde at lade drømmene blive til virkelighed med for eks. halbyggeri o.l.? - spøger vi formanden for Realskolen og Kollegiets skolekreds, direktør A. Mortensen, Kalundborg.
- Når vi beslutter så stort et skridt, som at købe en centralt beliggende gård og alene fører denne beslutning ud i livet, så må vi vist lige trække vejret lidt og lade det blive til lidt mere langsigtede dispositioner. Det skal indrømme, at en hal for gymnastik og anden idræt er særdeles påkrævet og at ideen har været luftet flere gange, hvor det er blevet tilføjet, at det naturligvis var en forudsætning, at der kunne sikres jord til formålet. Nu har vi jorden og den går der ligger så ideelt for kollegiets fremtidssyner, men det hele er så nyt, så der er faktisk ikke taget stilling til noget endnu, og der vil sikker gå nogen tid før det er aktuelt.
- Det er før nævnt, at der måske kunne drøftes samarbejde?
- Skolen er altid åben for teamwork og kunne der findes frem til en ordning eller løsning der var økonomisk fornuftig for alle parter, så hvorfor ikke tale om tingene. Det er i hver fald det, der nu kan gøres. Vi glæder os til at løse opgaverne i den rækkefølge de kan magtes, for der bliver nok at tage fat på for at kunne følge med i den udvikling der sker.
Forstanderbolig
Direktør Mortensen bekræfter på forespørgsel at der i hovedbygningen på Søbæksgården vil blive bolig for skolebestyrer Peter Hehnel, der også er Kollegiets forstander og forlængst har slået sit ry fast som en dynamsik dygtig leder, med evnen til at samarbejde med det han selv benævner som "de rigtige mennesker". I forst. Hehnels tid er allerede sket mange udvidelser, ikke blot på Kollegiet, hvor en ny midterfløj er tilbygget, men også på Realskolen, hvor man måtte udvide med hele privatboligen! Dertil kommer købet af "Stedinghus" købet af ejendommene Slagelsevej 3 og Skovvej 20, sidstnævnte den ejendom der for tiden beboes af familien Hehnel. Forstander Hehnels svar på spørgsmålet om, hvad han siger til købet er, kort og godt: "Vi er simpelthen lykkelige"! 1


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 26. sept. 1972, side 6; Jyderup Realskole køber Søbæksgården
Note:

Sidst opdateret 14. februar 2015